Konsekvenser af kommunalreformen. Tilbud på socialområdet og specialskoler i Region Syddanmark - en brugerundersøgelse. April 2009.

 

 

Undersøgelsen belyser, hvordan kommunalreformen har medført ændringer i tilbuddenes praksis. Interessen er først og fremmest knyttet til brugernes oplevelse af ændringerne i forbindelse med kommunalreformen og hverdagen i tilbuddene.

Hvad mener brugerne?
På den ene side er der brugere, som ikke har oplevet væsentlige konsekvenser af kommunalreformen – de er i de tilbud, de hele tiden har været i, og deres naboer er stort set de samme som før reformen. På den anden side har nogle brugere oplevet forskellige konsekvenser af reformen. Disse er samlet nedenfor.

Ændringer i tilbud og henvisningsmønstre
Brugerne oplever, at der optages brugere i tilbuddene, som enten ikke matcher tilbuddets ydelser eller ikke passer sammen med de andre brugere i tilbuddet. Det er således oplevelsen, at der i højere grad bliver optaget nye brugere med andre vanskeligheder.

Usikkerhed omkring tilbud
Forældre til børn i kommuner, som er i gang med at etablere egne specialundervisningstilbud og hjemtager elever, oplever denne proces med ængstelse. De er bekymrede for, hvilket skole- og fritidstilbud, der vil blive tilbudt deres barn, når kommunen tager børn hjem til eget tilbud.

Manglende matchning af bruger og tilbud
Brugerorganisationer peger på, at målgruppen på en række tilbud ændres til skade for brugerne. Økonomiske prioriteringer frem for faglige prioriteringer gør, at kommunerne først og fremmest visiterer egne borgere til egne tilbud frem for til tilbud i andre kommuner uanset faglige begrundelser. Brugerne oplever det som mærkbare forringelser, der påvirker dagligdagen og kvaliteten af tilbuddene.

Ekspertviden er forsvundet – mangel på viden i kommunerne
Forældrene til børn og unge i tilbud oplever, at den faglige ekspertise, der lå i amterne, er blevet fordelt ud på kommunerne, og ser en risiko for, at der fremover vil ske forringelser, hvad angår personaleressourcer og -kvalifikationer.


Manglende faglig viden og kvalitet i ydelserne
Brugerne og deres repræsentanter sætter spørgsmål ved fagligheden i kommunerne. Der er til tider et ringe kendskab til tilbud, ydelser og målgrupper. Der rejses en særlig kritik af kommunernes manglende forudsætninger for at foretage udredningsarbejde, hvilket førhen har ligget i en række særlige tilbud. Mangelfuld udredning fører til, at brugerne ikke får det tilbud og de ydelser, der matcher deres behov.

Tilbuddenes perspektiv
Helt generelt gælder det for de meget forskellige tilbud, der ligger i Region Syddanmark, og som dækker socialområdet og specialundervisningsområdet, at kommunalreformen har haft forskellig betydning.

Forholdet mellem tilbud og kommunal myndighed
Tilbuddene peger på, at de med kommunalreformen er blevet en del eller kommet tættere på kommunen og tættere på de politiske beslutninger. Der er tilbud, som ser det som positivt ud fra den betragtning, at dem, der står for tilbuddet, også er dem, som er med til at udvikle tilbuddene.
Der er dog også tilbud, som beskriver situationen som at stå i vadestedet. Adskillelsen af tilbud og myndighed har givet uklar balance.

Kommuner fastholder egne borgere
Der er kommuner, der ønsker at beholde egne borgere i egne tilbud, hvilket er billigere end at sende borgere til tilbud i nabokommunerne. Med denne form for binding er der risiko for, at der er brugere, der ikke får et tilbud, der passer til deres behov.

Specialiserede tilbud oplever, at borgere med vanskeligheder bliver holdt i lokale tilbud i længere tid, hvilket er med til at modarbejde en tidlig målrettet indsats for borgeren.

Økonomien spiller en rolle
Mange tilbud oplever, at det er økonomien frem for fagligheden, som er styrende for kommunernes praksis på nogle af specialområderne. Det er der ikke noget nyt i, men det nye for specialtilbuddene er, at økonomien spiller en større rolle efter kommunalreformen, da det alene er kommunen, som skal bære udgiften, hvor den før blev delt mellem amt og kommune.

Der er tilbud, som påpeger, at der i dag er børn og unge, som har mange vanskeligheder, og hvor det vil være uansvarligt at lade de økonomiske hensyn veje tungere end de faglige hensyn, fordi kommunerne ikke fagligt kan løfte opgaven. Der efterlyses løsninger på dilemmaet specielt i forhold til særligt vanskeligt stillede børn og unge.