Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. August 2009.

 

 

I denne anden rapport fra forskningsprojektet ”Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag” sættes fokus på konsekvenser for hverdagslivet. Undersøgelsen viser, hvad den forandrede økonomiske situation betyder for hverdagslivet – dvs. de forskellige handlinger, indkøb og aktiviteter, som er en del af dagligdagen. Handlinger, indkøb og aktiviteter som den overvejende del af befolkningen anser som nødvendigheder og almindeligheder i hverdagslivet.

Vi har i den spørgeskemaundersøgelse, som ligger til grund for denne rapport – omfattende grupper med forskelligt forsørgelsesgrundlag: beskæftigede, arbejdsløse, almindelige kontanthjælpsmodtagere uden nedsatte ydelse samt modtagere af de laveste sociale ydelser – spurgt interviewpersonerne, om de af økonomiske grunde har måttet undlade en række almindelige og nødvendige handlinger, indkøb og aktiviteter i dagligdagen.

Undersøgelsen viser, at modtagerne af de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag har markante afsavn og lider under deres økonomiske situation. På hver af de 19 aktiviteter, indkøb og handlinger, er der en større andel blandt modtagerne af de laveste sociale ydelser i forhold til andre med et andet forsørgelsesgrundlag, som har undladt de forskellige aktiviteter, indkøb og handlinger.

I forhold til modtagere af kontanthjælp uden nedsatte ydelser, finder vi, at der er store forskelle i andelen, som har undladt de forskellige aktiviteter og handlinger. Hvor der blandt modtagerne af de laveste ydelser fx er 25 % og 32 %, som har undladt at købe medicin, er det kun 12 % af kontanthjælpsmodtagerne. Og hvor henholdsvis 60 % og 66 % af dem på de laveste ydelser har undladt at gå til tandlæge af økonomiske grunde, er det blandt kontanthjælpsmodtagerne 44 %.

Der er således markante forskelle mellem modtagerne af de laveste ydelser og gruppen af kontanthjælpsmodtagere, hvad angår antal og omfang af afsavn.

Det ikke er så overraskende, at lave ydelser medfører, at personer og familier får en lavere indkomst end andre, som ikke har fået nedsat deres ydelser. Derimod er det måske mere overraskende, hvor kraftigt nedsatte ydelser indvirker på omfanget af afsavn grundet en stram økonomi.