CENTER FOR
  ALTERNATIV
  SAMFUNDSANALYSE

  KIGKURREN 8M, ST.
  DK-2300 KØBENHAVN S

  TLF: +45 3332 0555
 
 
NYE PROJEKTER
Vi søger 1 – 2 seniorkonsulenter til Arbejdsliv & arbejdsmiljømiljøteamet
(opslag pr. 28/8-2010)


CASA - Center for alternativ Samfundsanalyse
CASA er et uafhængigt og tværfagligt analysecenter med over 20 års erfaring med evalueringer, analyser, udredninger, rådgivning og organisationsudvikling. Vi arbejder for myndigheder, kommuner, institutioner, organisationer og virksomheder.

Vi arbejder inden for brede samfundsrelevante fagområder som socialområdet, arbejdsmarked, arbejdsliv & -miljø, sundhed, miljø og klima og søger kritisk at kvalificere den offentlige, demokratiske debat. Særlig opmærksomhed for CASA har grupper, der overses eller underrepræsenteres i det mediemæssige og politiske
billede eller på arbejdspladsen, men hvis livs- eller arbejdsvilkår ikke desto mindre på forskellig vis påvirkes.
CASA er en non-profit organisation. Overskud anvendes til at gennemføre projekter, der fremmer ovenstående formål.

Sympati for CASAs formål er en naturlig forudsætning for at trives her.


Generelle faglige forventninger
Vi forventer:
· at du har en faglig viden om psykisk arbejdsmiljø og arbejdsliv og flere års relevant erhvervserfaring
· at du kan udvikle motiverende og kreative løsninger, der både hænger fagligt og økonomisk sammen
· at du er god til at opdyrke og pleje personlige kontakter både hos kunder og i netværk
· at du kan planlægge og gennemføre et projektforløb.

Specifikke faglige forventninger
Vi dækker bredt i arbejdsliv & arbejdsmiljømiljøteamet. Vi laver både analyser, dokumentation og forskning på baggrund af kvalitative og kvantitative studier, tilrettelægger og gennemfører evalueringsforløb samt proceskonsultationer, interventioner og udvikling af arbejdspladser.

Om jobbet
· Du vil primært indgå i arbejdsliv og arbejdsmiljømiljøteamet, hvor du vil arbejde med private og offentlige arbejdspladser og organisationer.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af
· Undersøgelse og kortlægning af arbejdsliv og psykisk arbejdsmiljø
· Produktion af udredninger, vejledninger og vidensdokumentation
· Procesfacilitering af udviklings- og forandringsprocesser
· Coaching og supervision af grupper og enkeltpersoner
· Mundtlig og skriftlig formidling af resultater
· Projektledelse og -administration
· Idéudvikling og formulering og finansiering af nye projekter

Din profil
· Solid faglig ballast inden for psykisk arbejdsmiljø og det moderne arbejdsliv
· Analytiske evner og erfaringer med at gennemføre survey og/eller håndtering af kvalitative data
· Erfaringer med organisationsudvikling og proceskonsultation
· Evne til at omsætte og formidle resultater til praktisk anvendelse
· Trives i teamsamarbejde, men kan også arbejde på egen hånd
· Du har muligvis taget en efteruddannelse indenfor coaching, organisationsudvikling el. lign.

Dine faglige og personlige kompetencer
· Du er nysgerrig, åben og undersøgende
· Du er teoretisk velfunderet, og formår at omsætte dette i projekterne
· Du er struktureret og kan bevare overblikket, selvom du har gang i flere projekter samtidig
· Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for det arbejde, du leverer
· Du er skriftligt velformuleret og har let ved og lyst til at skrive

CASA kan tilbyde
· Tillid til, at du kan arbejde meget selvstændigt
· Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
· Et unikt arbejdsmiljø - hvor en stor faglig og kritisk tradition møder kollektivitet, samarbejde og blød humanisme
· At du får stor indflydelse på dit eget arbejde og egen arbejdsdag, og reel medindflydelse på hele din arbejdsplads – vi har en flad struktur, ligeløn og medarbejderdemokrati
· Løn fastlagt på baggrund af DJØFs overenskomst med staten suppleret med et universitetslektor-tillæg samt et mindre fast tillæg (baseret på Gammel Løn anciennitets-skala).

Praktiske informationer
Ansættelsen er så hurtigt som muligt, eksempelvist fra 1. november, 2010. Du kan finde ud af mere om CASA på www.casa-analyse.dk.
Ansøgning på en til to sider plus CV, helst i én samlet pdf-fil sendes til casa@casa-analyse.dk og frm@casa-analyse.dk senest d. 15. september, 2010.
Samtaler forventes af finde sted 23., 24. og 27. sept. Frank Meier kan kontaktes på 2163 8397 for yderligere oplysninger om stillingerne.

Hent opslaget som pdf-fil

Print side  E-mail side 


Copyright © www.casa-analyse.dk - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.